Foredrag og workshops

Foredrag

Jeg har aldrig holdt det samme foredrag 2 gange, men har hold masser af dem. Alle forsamlinger er forskellige og derfor tager budskaberne form, så de giver mening for deltagerne.

Workshop

Workshops kan både være med hænderne i maden, hvor vi laver mad sammen, men også processer, hvor fx virksomheder formulerer og synliggøre deres rammer og målsætninger for sundhed på arbejdspladsen.

Et par eksempler på foredrag/workshops:

  • Gør sundhed til det nemme valg på arbejdet

    Skal frokostordningen være sundere, mangler I inspiration eller er problemet at navigere i frokostbuffeten, så er en workshop en rigtig god ide. Alle skeptikere bliver mødt og klædt på til at føle, at dette er en god løsning for hele arbejdspladsen.

    Frokosten er en kærkommen pause fra arbejdet og for alle et højdepunkt på dagen. Mad fylder rigtig meget i sociale sammenhænge og kan begejstre alle. Frokosten kan sætte rammen for medarbejderes oplevelse af arbejdspladsen og i høj grad være en løftestang for motivation og stolthed over deres arbejdsplads.

    Der er rigtig god energi i den smagfulde, mættende, farverige og friske frokost. Ingen er super effektive efter et tungt måltid og derfor giver den sunde frokost så utrolig god mening. Lad mig være med til at sætte rammerne, komme med inspiration eller formulere arbejdspladsens ambitioner for medarbejdernes sundhed.

  • Men resten af familien skal jo ikke på kur

    Skal jeg spise special mad? Kan jeg ikke spise sammen med andre eller have gæster, mens jeg har fokus på mig selv?

    Her får du tips og tricks til familien og/eller til dig, der gerne vil leve lettere og sundere. Du får konkrete ideer, der er nemme at starte med og som du kan gå direkte hjem og implementere.

  • Overgangsalderen må ikke blive en undskyldning

    Nogle kommer let og elegant igennem overgangsalderen. Andre døjer med livsforringende gener. Du kan afhjælpe mange af de kendte gener og komme langt med den rette kost og type af træning. Lad ikke overgangsalderen blive stopklods for den du gerne vil være. Desto før du sætter ind, desto lettere bliver din overgang.