Hej, Jeg er Louise Meng.

Med en solid faglig og videnskabelig baggrund som cand. scient i human ernæring og som fysioterapeut, har jeg arbejdet med sundhed, mennesker og mad på mange forskellige måder de sidste 16 år.

Jeg har altid noget på hjertet, og brænder for at gøre det lettere for alle at finde rundt i sundheds-junglen. Jeg føler, at jeg lykkedes, når jeg gør sundhed tilgængelig, nemt og når det bliver dit 1. valg. Der er intet bedre i verden end at se mennesker lykkedes!

Jeg har holdt masser foredrag, workshops og kurser for virksomheder, for kantiner og i diverse forsamlinger.  

Jeg arbejder med opskriftsudvikling, kostkoncepter og med formidling til forskellige målgrupper, hvor min fineste opgave er, at have modtageren, målgruppen og/eller virksomhedens værdier, behov og forudsætninger i fokus.

Jeg laver private forløb, hvor der oftest er fokus på vægttab, men også med ønsker om øget velvære, bedre søvn eller ønske om et farvel til medicin. Jeg laver træningsforløb med forskellige udgangspunkter og mål, og fælles for kost og træningsforløbene er, at de er både coachende og uddannende, så motivationen for at nå i mål bliver selvforstærkende.

For mig hænger sundhed 100% sammen med mental velvære, velsmagende, smuk og mættende mad. Min overbevisning er, at den kost der serveres, skal kunne spises af alle omkring bordet.

Hver gang jeg ser en opskrift, så overvejer jeg, hvordan den kan laves sundere – uden nogensinde at gå på kompromis med smagen og den dejlige madoplevelse. Jeg elsker at lege med smage, med råvarer og nye måder at servere dem på. Jeg kan blive helt høj af hverdagsmad, der giver vidunderlige madoplevelser og har svært ved at bruge måltider på middelmådig mad. 

Jeg bevæger mig mere og mere over i den plantebaseret kost bla. fordi jeg synes, der er så mange smagsoplevelser og mere lethed i maden. Det betyder dog ikke, at jeg forsager kylling, fisk eller kød. Jeg bruger den type råvarer som smagsnoter i maden fremfor det man skal blive mæt af.