Når du har et projekt eller et produkt, hvor du skal bruge en ekspert

Jeg løser både større og mindre opgaver for virksomheder, der arbejder med mad. Det kan være alt fra opskriftudvikling, oplysende tekster om produkter, udvikling af kostkoncepter til artikler eller tekster om sundhed. Nedenfor ses eksempler på mit tidligere arbejde:

NEMLIG.COM

Jeg startede hele NEMLIG.COM’s opskriftunivers op. Dette indebar strategi og udviklingsprojekt af online/CRM opskriftunivers, så alle Nemlig’s kunder kunne finde sig selv og finde inspiration i universet. Herunder startede jeg leverandør samarbejde, lavede opskriftsudvikling og content produktion. Jeg havde fokus på det stratetiske framework og indhold med målgruppe specifik behovsafdækning, ift. madpræferencer, madsituation, tidsforbrug etc.

IMEDEEN for GSK i samarbejde med KOMPAS

Jeg fungerede som ernæringsekspert i deres skønhedsunivers, der bygget omkring Imedeen. Jeg lavede bla. videocontent med kloge-ord og opskrifter, spis-dig-skøn-opskriftudvikling og fotostyling. Derudover holdt jeg foredrag for relevante influencere om “det at spise sig skøn indefra”. I forløbet lavede vi bla. samtale film med Pernille Rosendal.

Se: https://www.youtube.com/watch?v=35BSpxtsPSY

COMWELL HOTELLERNE i samarbejde med NORCARE

Comwell udviklede en sundhedsprofil - Comwell Care, der både targeted eksternt og intern, hvor jeg var ansvarlig for hele kostdelen. Jeg underviste alle kokke på alle hotellerne, holdt foredrag for medarbejdere, lavede workshops, hvor vi bla. formulerede Comwell Care ”sund konference” og vi lavede en kogebog med udgangspunkt i hele konceptet. Jeg afholdte kokkekurser med udgangspunkt i konceptet og med fokus på smag i samarbejde med Thomas Castberg. Derudover har jeg afholdt foredrag i Comwell regi for hotellernes gæster.

FAST KLUMMESKRIBENT FOR ELLE MAGASIN

Jeg leverede fast 1 side til ELLE Magasin i 6 år, hvor jeg skrev om alt det - især kvinder - oplever som udfordringer, når de skal leve sundt. Altid med et kærligt indspark, altid med historier læsererne kunne spejle sig i og altid med min faglighed i højsæde.

Se eksempler her: https://www.elle.dk/skoenhed/sundhed/er-du-tyndfed

https://www.elle.dk/skoenhed/sundhed/sundhed-hvad-er-det-lige-med-det-der-gluten

STATOIL OLIERAFFINADERI i Kalundborg i samarbejde med COOR

Kantineoptimering og udvikling af måltidsløsninger til både medarbejdere i dagtimerne samt skifteholdsarbejderne. Jeg formulerede virksomhedens kostpolitik, herunder både krav til sundhed, tilgængelighed af mad, friskhed samt behov for forskellige typer af mad igennem dagen.